Repræsentanter fra Nordsøen Forskerpark og Port of Hirtshals – Hirtshals Havn har været på en inspirerende rejse til Island. På Iceland Ocean Cluster i Ocean Cluster House, tog founder og chairman, Thor Sigfusson, PhD, imod og viste rundt og gav et indblik i deres imponerende arbejde med udviklingen af den blå økonomi på Island.
Turen gik også forbi IceFish – Icelandic Fisheries, Seafood & Aqua Exhibition, hvor der var spændende dialoger om alt fra fangstredskaber til procesteknologi med førende aktører inden for den blå sektor.
Delegationen deltog også i Fish Waste for Profit konferencen, som bød på inspirerende innovative oplæg fra virksomheder og projekter. Fokus var på bæredygtig udnyttelse af sidestrømme fra fisk og skaldyr og derved værdi-forøgelse af ressourcer
Projektrepræsentanterne er vendt hjem med en masse inspiration, viden og ideer, som nu skal integreres i SCI projektet.